Region Østdanmark
I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark har Region Hovedstaden og Region Sjælland bedt SOR om at oprette det øverste niveau nemlig Region Østdanmark og tre sygehuse med tilhørende lokationsnumre.
Startdatoen på de fire enheder er 1. januar 2027 og lokationsnumrene er markeret til internt brug.
Ny lokationsnummerserie
Indtil nu har alle lokationsnumre, som GS1 Denmark udsteder og som Sundhedsdatastyrelsen køber til tildeling, haft præfikset 579000.
GS1 Denmark har lavet en ændring til dette, og fremover vil det derfor også være muligt at finde lokationsnumre med præfikset 574400 i SOR.
GS1 Denmark skriver som svar på vores forespørgsel om det nye præfiks:
Det er korrekt, at præfiks ikke er helt det samme. Vi lavede ændringer i 2024, hvor vi åbnede op for, at GTIN-13 stregkoder kan bruges til både at danne GTIN-13 stregkoder og GLN numre og ændrede i den forbindelse tildelingen af GLN numre til kun at være til ny tilmeldte virksomheder.
Loginproblemerne på SOR GUI og SOR EDI er løst
Fejlen er langt om længe fundet og udbedret hos Statens IT.
Alle, der har oplevet loginproblemerne, er blevet kontaktet af CGI og svaret bekræftende tilbage, at det nu virker.
Problemet, der blev identificeret, var, at TLS handshake blev afbrudt i ca. 25% af gangene, når man prøvede at tilgås SOR løsningerne fra en browser.
Årsagen var, at en specifik firewall ved statens IT smed en datapakke væk i ca. 25% af tilfældene, når TLS handshake skulle udføres fra en browser.
Det var særlig vanskeligt at gennemskue i og med at pakken blev smidt væk, uden at firewall’en loggede det - et såkaldt ”silent drop”.
Gennem en række møder fik vi langsomt frikendt selve sundhedsdatanettet, og til sidst var problemet isoleret til et samspil mellem SIT firewalls og selve SOR-applikationsserveren.
Problemet er løst ved en ændring af pakkeinspektionen på SIT firewalls mod SOR-serverne demo og produktion, når trafikken kommer fra sundhedsdatanettet.
SOR filer udgår 31. december 2026
Sundhedsdatastyrelsen har besluttet ikke længere at udgive Sor.csv og SOR XML version 2 efter den 31. december 2026.
I stedet for sor.csv anbefales det at anvende SorEntity_daily.csv.